Nye gode venner: ca. 10 (antal nationaliteter, 9)
Antal faxer til Nordea Grøndal: 2
Antal ture på elefant: 2
Antal pinelig episoder, som jeg selv forstod: 60
Antal cykler: 1 og den er blå og flot.
Antal flasker med solcreme: 8 og en halv.
I landet hvor hot og wet bikerchick, bare betyder at man er ude i tropisk regn på en scooter…
Nåe ja billederne bærer nok lidt præg af jeg nægtede at bevæge mig ud af liggestolen. Ingen grund til alt den aktivitet, når man er på en meget skøn og varm thailandsk strand.
Jeg har været i Hua Hin i weekenden. Her er der nogle skønne strande. Vi boede på et dejligt billigt sted - Jinnings beach hotel. Det var et ganske almindelig guest house.
Fordelen var dog udover prisen: 700 bath (ca. 75 kr) for dobbelværelse, at det ligger meget tæt på stranden og et superlækkert hotel Veranda Lodge. Så der spiste vi og hang ud, når vi ikke var på stranden eller sov.
Vandet er fantastisk i Hua Hin og jeg svømmede meget og længe, så længe at alt mit solcreme faktor 30 blev vasket af. Bagefter lagde jeg mig en bog og fik en bette lur. Så nu er jeg brun på en side (i går var jeg rød, forgårs rødlilla og hævet.)
Her er så et billede af hend-sjel der tænker på at det bliver dejligt at komme hjem og skrive speciale…
(solnedgangen fra min lejlighed på 14. etage, stik den Vanløse!)
Det er ligeså svært at være alene og rodløs i BKK, som det er at være en generet og stille pige i KBH. Jeg fået nogle gode sunde venner, som jeg laver gode civilsamfundsopbyggende aktiviteter med.
En af dem er fra Pakistan. Vi var meget kede af bomben mod ambassaden i Islamabad. Derfor organiserede vi “Pool against fundamentalism- we put the FUN in dys-FUNktional” Jeg vandt i hvert fald en (ud af en milion) runder.
Jeg håber I kan bruge ideen i DK, kom så ud og spil noget pool.
Relationen mellem vores to lande genoprettes her med en våd møsser med godt med pakistansk kæmpe næse. Det er ligesom i Skipper Clements morgensang: Kirkens sorte skadesværme - Skal sig for pigernes latter beskærme. Fundamentalisme nej tak
Mini-FN!
Dametur! (vi går med røde sokker!)
På min højre side min lille og dejlige Mutti, på min venstre side min ligeså dejlige faster, og til sidst men osse skønno: min kusine.
(Min søde Kusinekusine og en banansplit (det har jo aldrig skadet nogen))
Fra den 28 maj til 7. juni var jeg velsignet med familiebesøg fra Danmark. Og ja min fire måned lange rundrejse gjorde at jeg havde savnet dem meget. Jeg blev selvfølgelig givet mange knus, nusset og forkælet.
Vi oplevede så meget at det er næsten umuligt at beskrive her. Turen foregik i 3 etager.
1. Chiang Mai, templer, massage og god mad og zoo
2. Chiang Dao. Et fantatisk sted i bjergene 1,5 time fra Chiang Mai. (google Chiang Dao Nest) Det var perfekt afslapning, i smukke omgivelser. Vi red på elefant, besøgte huler og nåe ja fik massage.
3. Bangkok. Sidst men ikke tog vi til BKK og dyrkede lidt shopping og sight seeing.
Alt i alt var jeg godt tilfreds. Det er ikke sidste gang at jeg har tvunget familien til Thailand:-)
Min kusinekusine hilsner på thai-skolebørn
Den 27 maj var jeg på endagstur til Cambodia. Selvom man kun flyver en time fra Bangkok er det helt anderledes. Allerede da jeg gik ud lufthavnen begyndte taxamændene at hive i mig og min rygsæk. Jeg kunne ikke se dem på grund af rygsækken, så jeg håbede de ikke var lommetyve:-)
Jeg vidste godt en tuktuk kostede omkring 2 dollar, men sagde ok til 7 dollars og hoppede om bord. Jeg skulle til vej 592. Så kørte vi ellers rundt. Min chauffør fortalte mig en lang historie om, at han aldrig havde kørt i området før, og jeg tog mit asiatiske smil på og sagde til ham, at selvfølgelige kunne han finde vejen.
Vi kørte længere og længere ud i små gader, og lige efter han huggede min kuglepen, fortalte han at vejen var nedlagt. Det troede jeg ikke på, da min ven havde mailet adressen dagen forinden. Med kæmpe asien-smil udenpå fortalte jeg ham, at han skulle prøve igen. (Inden i mig, diskuterede jeg om jeg skulle slå ham på næsen eller i skridtet først). Så gav han op og kørte mig til gade 592. Jeg gav ham 10 dollars, som han kørte med.
Så I kan tro jeg glædede mig til at komme tilbage til søde motorcykeltaxaer, der underbyder hinanden og siger man er smuk, så man vil køre med dem 
Godt man har gået til street-fighting som barn…
Fordi i går var en uge efter min fødselsdag tog vi ud for at drikke en drink. Hvilket resulterede i at jeg kl. 7:50 snoede mig igen Bangkoks morgenmyldertid på motercykeltaxa og i festkjole og flad af grin. Med vind i håret og makeup under øjne var der ikke meget der kunne gå galt.
Jeg kan simpelthen ikke forstå at alle billederne blev så rystede:-)
Min ven den pensionerede dyrelæge mente at nu var det tid for lidt bøn, tilgivelse og velsignelse især her på min fødselsdag, da det markerer starten på et nyt år. Han hentede mig på knallert kl. 8.50 og så var der eller gudtjeneste for fuldudblæsning i den lokale, dog internationale Baptist Kirke. Det var meget hyggeligt, og på en eller anden måde passende. Nu er jeg tilbage i lejligheden, klokken 18 kommer Puk og JeanMarc, jeg ved vi skal ud og spise, men hvad de to ellers finder på er altid hen i det uvisse:-)
Hav en dejlig dag.
Så er billetten til BKK købt og betalt. De 6(!) assistenter i kassen ude i MAQ lufthavnen var meget høflige og en talte engelsk.
Jeg har jo ikke været i BKK før, så glæder mig rigtig meget, den skulle være overvældende skøn og brutal. Jeg har efterhånden ret mange venner der bor der, så jeg glæder mig til at hænge ud og jeg har endda fundet et microbryggeri. Efter de sidste 2 ugers frustrationer over Burma trænger jeg til en velbrygget øl. Måske løsningsforslag kan afløse frustrationen, den kreative tanke har ihvert fald før vist sig i forbindelse med store øl og fx. DSUere eller medlemmer af IBIS.
Den 27 smutter jeg til Chiang Mai - min mor, faster, kusine og kusines datter ankommer den 28 om morgenen. Jeg glæder mig til at vise matriarikatet Thailand, bjergene i nordthailand, listige steder og unik shopping i Chiang Mai, og jeg skal selvfølgelig have den milionmiliard knus og 1000er bekymrende bemærkninger, som der følger med besøg fra lederskabet af min gen-pulje. Det bliver dejligt.
Inde hos naboen lakerer de gulve og dampene når også her ind, så jeg lufter grundigt ud…Jeg er mere bekymret for dem uden åndedrætsværn. Man er vel faglig.
I morgen er jeg skridt tættere på de 30, det kan jeg så sidder og fundere over her i lak-dampene 
