Nye gode venner: ca. 10 (antal nationaliteter, 9)
Antal faxer til Nordea Grøndal: 2
Antal ture på elefant: 2
Antal pinelig episoder, som jeg selv forstod: 60
Antal cykler: 1 og den er blå og flot.
Antal flasker med solcreme: 8 og en halv.
I landet hvor hot og wet bikerchick, bare betyder at man er ude i tropisk regn på en scooter…
Nåe ja billederne bærer nok lidt præg af jeg nægtede at bevæge mig ud af liggestolen. Ingen grund til alt den aktivitet, når man er på en meget skøn og varm thailandsk strand.
Jeg har været i Hua Hin i weekenden. Her er der nogle skønne strande. Vi boede på et dejligt billigt sted - Jinnings beach hotel. Det var et ganske almindelig guest house.
Fordelen var dog udover prisen: 700 bath (ca. 75 kr) for dobbelværelse, at det ligger meget tæt på stranden og et superlækkert hotel Veranda Lodge. Så der spiste vi og hang ud, når vi ikke var på stranden eller sov.
Vandet er fantastisk i Hua Hin og jeg svømmede meget og længe, så længe at alt mit solcreme faktor 30 blev vasket af. Bagefter lagde jeg mig en bog og fik en bette lur. Så nu er jeg brun på en side (i går var jeg rød, forgårs rødlilla og hævet.)
Her er så et billede af hend-sjel der tænker på at det bliver dejligt at komme hjem og skrive speciale…
(solnedgangen fra min lejlighed på 14. etage, stik den Vanløse!)
Det er ligeså svært at være alene og rodløs i BKK, som det er at være en generet og stille pige i KBH. Jeg fået nogle gode sunde venner, som jeg laver gode civilsamfundsopbyggende aktiviteter med.
En af dem er fra Pakistan. Vi var meget kede af bomben mod ambassaden i Islamabad. Derfor organiserede vi “Pool against fundamentalism- we put the FUN in dys-FUNktional” Jeg vandt i hvert fald en (ud af en milion) runder.
Jeg håber I kan bruge ideen i DK, kom så ud og spil noget pool.
Relationen mellem vores to lande genoprettes her med en våd møsser med godt med pakistansk kæmpe næse. Det er ligesom i Skipper Clements morgensang: Kirkens sorte skadesværme - Skal sig for pigernes latter beskærme. Fundamentalisme nej tak
Mini-FN!
Dametur! (vi går med røde sokker!)
På min højre side min lille og dejlige Mutti, på min venstre side min ligeså dejlige faster, og til sidst men osse skønno: min kusine.
(Min søde Kusinekusine og en banansplit (det har jo aldrig skadet nogen))
Fra den 28 maj til 7. juni var jeg velsignet med familiebesøg fra Danmark. Og ja min fire måned lange rundrejse gjorde at jeg havde savnet dem meget. Jeg blev selvfølgelig givet mange knus, nusset og forkælet.
Vi oplevede så meget at det er næsten umuligt at beskrive her. Turen foregik i 3 etager.
1. Chiang Mai, templer, massage og god mad og zoo
2. Chiang Dao. Et fantatisk sted i bjergene 1,5 time fra Chiang Mai. (google Chiang Dao Nest) Det var perfekt afslapning, i smukke omgivelser. Vi red på elefant, besøgte huler og nåe ja fik massage.
3. Bangkok. Sidst men ikke tog vi til BKK og dyrkede lidt shopping og sight seeing.
Alt i alt var jeg godt tilfreds. Det er ikke sidste gang at jeg har tvunget familien til Thailand:-)
Min kusinekusine hilsner på thai-skolebørn
Den 27 maj var jeg på endagstur til Cambodia. Selvom man kun flyver en time fra Bangkok er det helt anderledes. Allerede da jeg gik ud lufthavnen begyndte taxamændene at hive i mig og min rygsæk. Jeg kunne ikke se dem på grund af rygsækken, så jeg håbede de ikke var lommetyve:-)
Jeg vidste godt en tuktuk kostede omkring 2 dollar, men sagde ok til 7 dollars og hoppede om bord. Jeg skulle til vej 592. Så kørte vi ellers rundt. Min chauffør fortalte mig en lang historie om, at han aldrig havde kørt i området før, og jeg tog mit asiatiske smil på og sagde til ham, at selvfølgelige kunne han finde vejen.
Vi kørte længere og længere ud i små gader, og lige efter han huggede min kuglepen, fortalte han at vejen var nedlagt. Det troede jeg ikke på, da min ven havde mailet adressen dagen forinden. Med kæmpe asien-smil udenpå fortalte jeg ham, at han skulle prøve igen. (Inden i mig, diskuterede jeg om jeg skulle slå ham på næsen eller i skridtet først). Så gav han op og kørte mig til gade 592. Jeg gav ham 10 dollars, som han kørte med.
Så I kan tro jeg glædede mig til at komme tilbage til søde motorcykeltaxaer, der underbyder hinanden og siger man er smuk, så man vil køre med dem 
Godt man har gået til street-fighting som barn…
1. maj blev afholdt i haven Chiang Mai med BBQ og svinekoteletter, desuden fandt vi en hjemmeside, hvor man kunne høre sangen internationale på mange forskellige sprog. Hvilket alt i alt må betyde at denne 1. maj må have været den mest uskyldige 1. maj i mands minde. Jeg savnede alle derhjemme, og ville hellere end gerne have frossent i fælledparken.
I dag tager jeg nord på til det skønne Mae Hong Son, jeg har været der i tørtiden og glæder mig nu til at se hvordan naturen har forandret sig under de sidste 6(!) dages regn.
Lige om lidt skal jeg og smøre en mad, på mørkt brød med Danablu ost, mad jeg fandt i et kæmpe indkøbscenter i går. Jeg spiser jo ellers mest Thai-food, men altså en god ostemad er svært at sige nej til. Men meget anderledes end den sædvanlige morgenmad i Mae Sot 
(billedet øverst)
Vi er nu tilbage til den 31 marts. Kl. 9:59 og vi finder en tuk-tuk og vil gerne koeres til bussen mod Chiang Rai. Tuk-tuk manden ser paa sit ur - oh only one minute! Saa smider han vores tasker op i tuktuken - vi hopper ind og nu starter jagten paa bussen. Med gashaandtaget i bund svinger vi ud paa vejen i hoej fart og godt hjulpet paa vej af det faktum vi koerer ned af en stejl bakke, opnaar vi en impornerende fart i det usikre koeretoej. Vi raaber vi godt kan vente paa naeste bus.
Vi overhaler bussen og med dyt og fagter - presser tuktuken bussen ind til siden. Bussen stopper og vi gaar om bord med roeder kinder og rystende ben.
Biiip Biip, sort skaerm …Fan Error. Bandeord.
Min computer er bukket under for varmen og man kan naesten ikke bebrejde den - for her er varmt og den er blevet presset.
Men alligevel traels…
Saa jeg haaber I har taalmodighed ang. de sidste spaendende billeder fra AneKathrine tour, med mindre Ane vil optraede som gaesteskribent ?
knus til alle.
