Min ven den pensionerede dyrelæge mente at nu var det tid for lidt bøn, tilgivelse og velsignelse især her på min fødselsdag, da det markerer starten på et nyt år. Han hentede mig på knallert kl. 8.50 og så var der eller gudtjeneste for fuldudblæsning i den lokale, dog internationale Baptist Kirke. Det var meget hyggeligt, og på en eller anden måde passende. Nu er jeg tilbage i lejligheden, klokken 18 kommer Puk og JeanMarc, jeg ved vi skal ud og spise, men hvad de to ellers finder på er altid hen i det uvisse:-)

Hav en dejlig dag.     

Overalt på grænsen hvor jeg kommer frem, er folk berørte af katestrofen. De er meget bange. Bange for deres familiemedlemmer er døde, bange om flygtningestrømmene fra katestrofeområderne vil foregå gennem landminefelterne på grænsen. Bange for om der ris nok nu, i morgen eller om et år.

Jeg er bange for om FN når ind i tide, eller epidimierne allerede er i gang, jeg er bange for at situationen kan destabilisere regionen. For Kina har store handelsinteresser i Burma og Indien, der ikke interessede i flygtening fra Burma, tester atommissiler der kan nå Kina.

Jeg har fået nogle billeder af en god ven. De er inde fra Burma, spørgsmålet er om vi overhovedet kan forstå hvad der sket. 

Jeg spurgte mine venner mens de var ved at dele en flaske dårlig whiskey om de følte en slags dårlig samvittighed. De svarede mig, at man ikke kunne have skyld over at leve, grine eller elske.  

Folk har mistet alt hvad de ejer og deres styre leger Nord Korea. Kan vi overhovedet forstå at generalerne hellere vil slå deres befolkning ihjel ind at lukke UN ind.

Det har i lang tid været en selvstændig pointe, at ikke skrive noget som helst der kunne minde om seriøst på den her blog. Men sandheden er bare, at verden sjælden hænger sådan sammen.

Burma har brug for hjælp. Befolkningen er i forvejen tvunget i knæ af militærdiktaturet og nu er de ramt af en cyklon, der gør dem sultne, hjemløse og syge. Det er svært at forstå men mine venner fortæller om lig i vandet, om manglen på mad og om en stat (et styre) ude af stand til at tage vare på sit folk.

Så please giv lidt til katestrofeofrene.

Her er Fimse fanget paa mit gardin - langt vaek fra myrer.

Under min koekkenvask bor Fimse - det uduelige firben. Fimse er 2 og en halv centimeter fra snude til haletip. Den er graagroen og jeg har den mistaenkt for at vaere lidt ubemandet i oeverste etage (ikke dem hurtigste knallert paa Hirtshals havn.) Den klare aftale var at Fimse skulle spise myrerne der ogsaa bor under foernaevnte koekkenvask. (Temmelig fraggle-agtigt) En opgave Fimse bare ikke kunne klare. Nu har myrerne, trods min indsats med kost og spand og desinficerende floor wash, flyttet  ind i skrivebordet.

Saa da jeg vaagnende i formiddags efter en alvorlig margarita-episode var der 100 myrer paa min skrivebord og 200 i koekkenvasken, hvor jeg har glemt at skylle min tallerken af.  Og Fimse,  han (for den kan kun vaere af han-koen) sad og kiggede paa mig med sine store forvirrede oejne.

Den gaar ikke, saa nu  har  jeg koebt  gift.  Med andre  ord  er Fimses dage  som  oekologisk  firben slut og jeg haaber sgu ikke den doer af giften jeg spreder.

Ps: Tequila er osse usundt i Thailand.

En rigtig kammerat  har laant mig sin computer, saa nu er jeg igen online i lejligheden. (Vi skal nok ha en snak om mit afhaengigsforhold til nettet naar jeg kommer hjem)

Som langt de fleste af jer ved, er jeg en tosse til at huske foedselsdage. Jeg f**cker altid op med mindre folk er meget eksplitte om datoen, naar man nu en gang er asberger til telefonnr, kontonr og andre tal, kunne man vil ogsaa vaere god til de noget mere socialgivende  foedselsdatoer, men ak nej.

Derfor vil jeg gerne sige undskyld til alle, hvis foedelsdag jeg har glemt og saerligt til Johnny Margrethe, din dato staar endda fortrykt i den kalender jeg fik af Jokum inden jeg rejste.

Desuden vil jeg gerne sige tak for indbydelsen, fik den foerst i gaar - you know postvaesenet i junglen er ikke var det har vaeret. Jeg kommer gerne naeste aar og hvis man kan oenske, kan jeg godt sidde ved siden Frede (bare lidt)

Her er et kæmpe hurra. I dag starter Sonkrang (thai) og Thingyan (burmesisk) Og så kendt som waterfestival - det buddistiske nytår. Byen blev allerede i går pyntet med multi-farvede elektriske lys. Det er meget fint.

Imorges cyklede jeg ud til mine venner og blev velsignet med en spand vand af nogle motorcykel-taxa-chauffører, egentlig ikke ubehageligt da temparaturen presser sig op mod de 40 grader. Det er lidt svært at tage billeder, da mit kamera er overfølsom over for vand - men hvis jeg er heldig, kan jeg få billeder af det traditionelle danseshow, jeg er inviteret til en af de kommende aftener på Mae Tao Clinic.

Jeg var lige inde og sige hej på klinikken inden jeg cyklede hjem, børnene var ved at flække af grin over at sprøjte vand på hvid voksen, så jeg blev skudt mange gange Herefter gik jagten gennem Mae Sots gader, her var det alle voksne, teenagere og børn i vandkamp - nogen havde vand med is - en noget svalende oplevelse.   

Hurra det er en skøn dag - altid godt med bette fest eller to - selvom jeg intet forstår af alt hurlumhejet.

Våbnet klargøres

Og offeret udpeges, så er det bare at vente… 

Lidt udenfor Mae Sot ligger et kæmpe luksushotel- de har pool! Så Ane og jeg cyklede derud. Ane på en cykel vi lejede på den burmesiske restaurant Aiya - de laver fantastisk mad og er et yndlingssted:-)

Da jeg kun havde kørt forbi hotellet i bil tog vi highwayen (ring-gaden for århus-kendere:-) Det var kun en tre km omvej.Til trods for 38 graders varme og en stikkende sol, så holdt Ane masken og accepterede mit spin om en formodet motionsplan. Hun er i sandhed  et høfligt menneske.

Men hvor var det fedt, da vi endelig sprang i vandet.

En Ane kom til byen. De to unge kvinder havde ikke set hinanden i nogle måneder - de var klar til at gøre byen usikker - Thailand would not know what hit them.  I teorien altså, for varmen lagde en dæmper på det ellers verdensberømte AneKathrinetempo, men ikke på antal ord pr. minut der flød som en lavine fra deres læber.

Dream touren var begyndt:I horisonten lå shopping, afslapping og kulturelle højdepunkter i ChiangMai. En sejltur langs Mekongs mudrede løb og en smuttur til Laos.

De var klar…. Next Stop Chiang Mai.

Nogle af kammeraterne fra rød stue har et begreb kaldet fin fredag - og jeg vil hermed gerne introducere endnu et: Varm søndag. Man gør følgende: lad vinden stå stille og lad solen bage hårdt på en lille by nær den burmesiske grænse. På den måde kan du få mennesker der sidder helt stille til at svede. Tilsidst besluttede vi os for at hoppe i bilen med air-condition og tage på tur. Vi ville køre syd på til hvor vejen endte - men det kunne vi ikke for der var  militær roadblok istedet fandt vi nogle vandfald og kørte af den gamle landevej nær grænsen tilbage til Mae Sot. Det var vildt smukt og spændende Thailand fra en anden side, her var det fattige bønder. Efter det kørte vi gennem den muslimske del af Mae Sot og forbi moskeen, som man kan høre de kalder til bøn fra dagligt.  

Jeg vedlægger osse nogle billeder fra det dejlige lille hotel jeg bor på. Her er roligt og palmerne og de store træersørger for skyggen ogsåkoster det 42 kr. pr. nat. Det ligger 100 m fra nærmeste karaokested - hvilket gør den store forskel for kvaliteten af ens nattesøvn.

Siden jeg var lille, har jeg altid haft en klar top 3 over Astrid Lindgrens eventyr. 1. Ronja Røverdatter 2.Pippi Landstrømpe 3. Brødrene Løvehjerte.

Ronja har den ubetingede førsteplads - hun er da bare for sej! Hun stak bare af, levede i skoven og sagde bare sin mening.  Jeg har ofte været Ronja i Præsteskoven i Sdr. F.

Pippi redder 2. pladsen på grund hendes independence, hang til pandekager og måde at gøre rent på, hvor hun skøjter på gulvkluden.

Derfor var det en kæmpe glæde og ovewrraskelse da jeg i min lejlighed fandt rengørings-sutskoene. De har systematiseret Pippi-gulv-vask her. Hurra! Så jeg satte jeg Beyonce på anlægget, og to the left, to the left: Gulvet er rent og som en sand bonus er mine fødder også

:-)