Arkiv for kategorien ‘Forberedelsen’

Tasken er pakket.

søndag, 3. februar 2008

Min medskyldige i balladekollektivet 4.0 og jeg har pakket min taske.  Der var plads til alt til gengæld er tasken på størrelse med en mellemstor  amerikansk stat. Jeg er blevet mere rolig og kan rent faktisk overskue at jeg skal rejse. I morgen gælder det Thailand.

I den sidste måned har jeg besøgt mange søde mennesker og taget billeder af nogle af dem. Her er nogle af dem resten kommer senere. I promise!

RoseAneFaste B og NCjacob-og-anne.JPG

Den sidste dag

torsdag, 31. januar 2008

Det er den sidste dag på arbejde, og det synes jeg er meget vemodigt. Min tid som Christiansborg-bandit er i denne omgang slut og jeg skal aflevere computer, mobil osv. Problemet er; jeg kommer til at savne alle de inspirende mennesker, det hæsblæsende tempo og den helt særlige energi. Jeg er som så mange andre bidt af bakcillen, og må derfor forvente nogle abstinenser, men at jeg skulle blive trist kommer bag på mig.

Suk.

En fest og en billet

søndag, 27. januar 2008

Fredag kom jeg til at holde en lille fest. Du ved: 50 mennesker, en bar, en DJ og et par drinks. Det var så fedt. Derfor vil jeg også sige tusind tak til alle der kom og gjorde festen fantastisk. Tak, I er de bedste og jeg kommer til at savne jer. 

Der er nu styr på alle formalia inden afrejse, så mangler jeg kun at pakke, og håbe at det går op for mig, at jeg skal bo i Thailand det næste halve år. Solen skinner over København og jeg har netop været på café og spise brunch med en fjerde del af den selvudnævnte gruppe Rød Stue (Det er så moderne og lave den slags grupper i tiden:-) )

Jeg sidder med min billet, der allerede er lidt nusset, fordi jeg hele tiden skal ae den. Flyet letter kl. 14:30 og så lander jeg i Bangkok kl. 6:50 Thaitid. Hele turen tager kun 10 timer og 20 min, men fordi man sætter uret 6 timer frem ved ankomst til Thailand er det morgen og ikke midnat, når jeg rammer Bangkoks airconditionkølede airport. Men hvad skulle jeg også bruge den nat til, jeg glæder mig bare til at komme i gang.

Efter en kaffe/tissepause i Bangkok tager jeg videre til Chiang Mai http://www.chiangmainews.com/. En skøn by! Her skal jeg slappe af, shoppe tøj, blive snydt på night marked, og ikke mindst mødes med mine venner. Derefter venter eventyret og udfordringerne. Jeg glæder mig så meget…men det har jeg vist nævnt før.

Folk, der går med kniv, er idioter.

fredag, 25. januar 2008

rune-oel.JPG

Det er fredag morgen. Jeg vågnede tidligt, skal hente mit visum og holde fest i dag. Efter at have lavet kaffe og hørt Tina Turner på P4, installerede jeg den nødvendige, software så jeg nu kan ligge billeder op. Mit liv går efterhånden under overskriften koordineret kaos. Forberedelserne til turen fylder meget. I denne uge var Rune og jeg på restaurant, han gav mig blandt andet en schweizerkniv til turen. Udover at vi lavede en scene på spisestedet, fordi jeg blev så glad og fuldstændig i G&T’ens hede havde glemt at folk, der går med kniv, er idioter, så kunne jeg senere fragte kniven gennem Københavns visitationszoner. Ak ja.  Nu skal jeg til lægen og have sundhedstjek. Kniven (med proptrækker) bliver naturligvis hjemme. Hav en dejlig dag.

Det blev en Ixus 70

onsdag, 9. januar 2008

ixus-70.jpg

Mandag og tirsdag er blevet brugt til intensiv shopping i det eksotiske Herning. Udover at nyde de yderst rimelige café-priser og de venlige lokale har jeg udnyttet muligheden for at gøre en god handel og træne lidt i at prutte om prisen. Jeg har fået købt støvler til jungle-trekking og et digitalkamera. Ideen var, at jeg ville tage billeder af den mødrende gård (altså rækkehuset) og så lægge dem her for som min moster gentog om og om igen: “Ikke at glemme min kulturarv”. Men da jeg har udskiftet mit cd-romdrev med et ekstra batterypack for længere batteritid kan jeg ikke installere den nødvendige software og få billederne ud af kameraet. (Det kan jeg selvf. når jeg kommer ind til mit cd-romdrev på borgen mandag) Ellers ikke noget. Min mor forkæler mig - livet er godt.

Fejl og mangler

torsdag, 3. januar 2008

Jeg troede, I havde gættet, at det ikke er mig, der har rodet med billeder og koder til denne blog - men naturligvis en af verdens bedste venner Dan HJ :-) Det var en fejl, at det ikke blev udråbt allerede i første blogindlæg. Han har gjort det hele klar, så ingen af jer skal gå glip af mine betragninger. Det vil jeg godt sige tak for! (du er sgu en ok kammerat :-) )

Udover bloggen har jeg fået styr på det vigtigste: en lille på-gensyns-fest og vaccinationerne (minus kolera) og en lommelygte. Så nu mangler jeg kun:  flybilletterne, en lille schweizerkniv, bøger, solcreme, diverse piller, myggenet, en god taske OG et lille bitte 6 måneders visum til Thailand. Jeg er med andre ord lang fra klar, men det er dog ved at gå op for mig, at jeg om lidt over tre uger bor i Thailand.

 Jeg glæder mig også til, at kunne skrive noget mere indholdsrigt her (det gør I sikkert osse.)

K

Ps: Tak til Verner M for de gode ideer til at gøre siden bedre. 

Velkommen til min nye blog.

onsdag, 2. januar 2008

Jeg er på vej til Thailand, hvor jeg skal bo fra februar til august 2008.

Bloggen er skabt, så mine venner og familie kan følge lidt med i min rejse. I starten vil det mest være planlægning og praktiske forhindringer, men med tiden håber jeg at kunne skrive lidt om livet i Thailand og Burma.  
Det sidste års tid har jeg drømt om, at rejse, men jeg har også haft mit dejlige arbejde og en valgkamp, der altid truede lige om hjørnet. Nu er jobbet sagt op og valgkamp for længst overstået. Efter et halvt år med en del arbejde J og et fuldtidsstudie er jeg klar til at gå over på thai-time og opleve en masse.

 Jeg søger nye udfordringer - som det hedder på voksensk. Ud og lægge arm med verden. Jeg starter i Mae Sot. Der er det varmt og fugtigt, ca. 32 grader om dagen og 14 om natten. I løbet af nogle måneder vil det blive varmere og varmere indtil maj, hvor det begynder at regne, dog uden det nogensinde bliver som en kold dansk efterårsdag. Mae Sot er en by på grænsen til Burma, her lever mange forskellige etniske grupper og handlen blomstrer. Der er en smule Indiana Jones over byen med ædelstensmarked, madboder og et støvet natteliv.
Men mere om det senere. Først skal jeg til Sdr. Felding - det er der sgu osse (meget) lidt I.J over. I storbyen (Herning) køber jeg et digitalkamera – så bliver bloggen forhåbentligt lidt sjovere.

Vi ses,

  Kathrine