Vi er nu tilbage til den 31 marts. Kl. 9:59 og vi finder en tuk-tuk og vil gerne koeres til bussen mod Chiang Rai. Tuk-tuk manden ser paa sit ur - oh only one minute! Saa smider han vores tasker op i tuktuken - vi hopper ind og nu starter jagten paa bussen. Med gashaandtaget i bund svinger vi ud paa vejen i hoej fart og godt hjulpet paa vej af det faktum vi koerer ned af en stejl bakke, opnaar vi en impornerende fart i det usikre koeretoej. Vi raaber vi godt kan vente paa naeste bus.

Vi overhaler bussen og med dyt og fagter - presser tuktuken bussen ind til siden. Bussen stopper og vi gaar om bord med roeder kinder og rystende ben.

Her er Fimse fanget paa mit gardin - langt vaek fra myrer.

Under min koekkenvask bor Fimse - det uduelige firben. Fimse er 2 og en halv centimeter fra snude til haletip. Den er graagroen og jeg har den mistaenkt for at vaere lidt ubemandet i oeverste etage (ikke dem hurtigste knallert paa Hirtshals havn.) Den klare aftale var at Fimse skulle spise myrerne der ogsaa bor under foernaevnte koekkenvask. (Temmelig fraggle-agtigt) En opgave Fimse bare ikke kunne klare. Nu har myrerne, trods min indsats med kost og spand og desinficerende floor wash, flyttet  ind i skrivebordet.

Saa da jeg vaagnende i formiddags efter en alvorlig margarita-episode var der 100 myrer paa min skrivebord og 200 i koekkenvasken, hvor jeg har glemt at skylle min tallerken af.  Og Fimse,  han (for den kan kun vaere af han-koen) sad og kiggede paa mig med sine store forvirrede oejne.

Den gaar ikke, saa nu  har  jeg koebt  gift.  Med andre  ord  er Fimses dage  som  oekologisk  firben slut og jeg haaber sgu ikke den doer af giften jeg spreder.

Ps: Tequila er osse usundt i Thailand.

En rigtig kammerat  har laant mig sin computer, saa nu er jeg igen online i lejligheden. (Vi skal nok ha en snak om mit afhaengigsforhold til nettet naar jeg kommer hjem)

Som langt de fleste af jer ved, er jeg en tosse til at huske foedselsdage. Jeg f**cker altid op med mindre folk er meget eksplitte om datoen, naar man nu en gang er asberger til telefonnr, kontonr og andre tal, kunne man vil ogsaa vaere god til de noget mere socialgivende  foedselsdatoer, men ak nej.

Derfor vil jeg gerne sige undskyld til alle, hvis foedelsdag jeg har glemt og saerligt til Johnny Margrethe, din dato staar endda fortrykt i den kalender jeg fik af Jokum inden jeg rejste.

Desuden vil jeg gerne sige tak for indbydelsen, fik den foerst i gaar - you know postvaesenet i junglen er ikke var det har vaeret. Jeg kommer gerne naeste aar og hvis man kan oenske, kan jeg godt sidde ved siden Frede (bare lidt)

Biiip Biip, sort skaerm …Fan Error. Bandeord.

Min computer er bukket under for varmen og man kan naesten ikke bebrejde den - for her er varmt og den er blevet presset.

Men alligevel traels…

Saa jeg haaber I har taalmodighed ang. de sidste spaendende billeder fra AneKathrine tour, med mindre Ane vil optraede som gaesteskribent ?

knus til alle.

Så pyt med pytter og mad klokken 18.
Pyt med at putte i sengen om natten.
Pyt med om vi er kolde eller varme eller våde,
for vi er nemlig ude på noget….

:-) 

Det har længe været min lille drøm at sejle på Mekong, og den fik jeg heldigvis opfyldt på vores ti timer lange bådtur.

Det var så smuk og vildt, at billederne desværre ikke kan beskrive det. Vandbøffler, fiskehejre, børn der badede, voksne der fiskede, klipper osv.

Fantastisk!

Vi tog først Chiang Saen, hvor der tilfældigvis var et international triatlon - her blev vi lidt og så på de (veltrænede) sportsudøvere. Efter denne blodtrykshævende oplevelse, altså triatlon, tog vi videre til the golden triangle - kendt for narko og turister. Det meste fede der skete der var synet af 7 turistbusser med thai’er der kørte i kotege ind og ud væltede de, i deres små gule konge t-shirts.

 Meget små mennesker med meget små gule t-shirts

Ane (igen!)

Chiang Khong er det modsatte af Chiang Mai -lille, rolig og stille. De fleste kommer her for at tage videre pga. muligheden for at krydse grænsen til Laos. Det var også derfor vi var her.

Man har tre muligheder i Chiang Khong, at afslappe af, at spise eller sejle på floden - de tre muligheder kan kombineres. Vi blev en ekstra dag og hyggede os med bøger og dameblade. Desuden var vi på en fantastisk bådtur og deltog i en (lidt for) spændende bus-jagt i en tuk-tuk men det skal I nok høre mere om.  

Vi boede på 1.sal med udsigt over floden -værelset var lille og billigt, og vandet koldt. Men for pokker hvor var der dejligt. Natten var ikke fyldt med kareaoke sang og bildyt, men en gekko og en forkølet og forvirret hane.

Morgenmaden bestod af frugtsalat med hjemmelavet youghurt og bananpandekager. Uhm.  

Her er et kæmpe hurra. I dag starter Sonkrang (thai) og Thingyan (burmesisk) Og så kendt som waterfestival - det buddistiske nytår. Byen blev allerede i går pyntet med multi-farvede elektriske lys. Det er meget fint.

Imorges cyklede jeg ud til mine venner og blev velsignet med en spand vand af nogle motorcykel-taxa-chauffører, egentlig ikke ubehageligt da temparaturen presser sig op mod de 40 grader. Det er lidt svært at tage billeder, da mit kamera er overfølsom over for vand - men hvis jeg er heldig, kan jeg få billeder af det traditionelle danseshow, jeg er inviteret til en af de kommende aftener på Mae Tao Clinic.

Jeg var lige inde og sige hej på klinikken inden jeg cyklede hjem, børnene var ved at flække af grin over at sprøjte vand på hvid voksen, så jeg blev skudt mange gange Herefter gik jagten gennem Mae Sots gader, her var det alle voksne, teenagere og børn i vandkamp - nogen havde vand med is - en noget svalende oplevelse.   

Hurra det er en skøn dag - altid godt med bette fest eller to - selvom jeg intet forstår af alt hurlumhejet.

Våbnet klargøres

Og offeret udpeges, så er det bare at vente… 

Digitalkameraer er geniale!

Man kan tage alle de billeder vil og skal ikke tænke på film eller vente på fremkaldelse.   Man kan for eksempel også zoome…

Hund…

Ingen kommentar…

I Chiang Mai fandt vi den velkendte rytme.

Både Ane og jeg har været aktiv i ungdomspolitik siden Herning og slut 90′erne :-) og Ane har også været pænt engageret i Ungdoms Røde Kors. Da der også skulle være tid til uddannelse og fyre, så blev vi gode til  at organisere vores egen og andres hverdag

Derfor delte vi dagen ind i tre. Om morgenen så vi templer og gik i den gamle bydel, i midten var vi i aircondition og aften morede vi os. Vi har ikke taget billeder i det store shoppingcenter Airportplaza -hvor vi var nødt til at tage hen fordi det var for varmt udenfor :-)  

Her købte den ene del af duoen 4 par sko- mens den anden som ellers er sko-elskeren så måbende til og måtte have et kæmpe gulerodskage i Starbucks.

Men tilbage til templerne og den åndlige føde. På Doi Sutep blev vi velsignet af en vandkastende munk og gang på gang blev vi speachless(!) over alt skønheden i templerne.

Munkene gjorde klar tilbøn

Her er Ane helt tilfældigt på trappen til Doi Sutep.