Fordi i går var en uge efter min fødselsdag tog vi ud for at drikke en drink. Hvilket resulterede i at jeg kl. 7:50 snoede mig igen Bangkoks morgenmyldertid på motercykeltaxa og i festkjole og flad af grin. Med vind i håret og makeup under øjne var der ikke meget der kunne gå galt.  

Jeg kan simpelthen ikke forstå at alle billederne blev så rystede:-)

Min ven den pensionerede dyrelæge mente at nu var det tid for lidt bøn, tilgivelse og velsignelse især her på min fødselsdag, da det markerer starten på et nyt år. Han hentede mig på knallert kl. 8.50 og så var der eller gudtjeneste for fuldudblæsning i den lokale, dog internationale Baptist Kirke. Det var meget hyggeligt, og på en eller anden måde passende. Nu er jeg tilbage i lejligheden, klokken 18 kommer Puk og JeanMarc, jeg ved vi skal ud og spise, men hvad de to ellers finder på er altid hen i det uvisse:-)

Hav en dejlig dag.     

Så er billetten til BKK købt og betalt. De 6(!) assistenter i kassen ude i MAQ lufthavnen var meget høflige og en talte engelsk.

Jeg har jo ikke været i BKK før, så glæder mig rigtig meget, den skulle være overvældende skøn og brutal. Jeg har efterhånden ret mange venner der bor der, så jeg glæder mig til at hænge ud og jeg har endda fundet et microbryggeri. Efter de sidste 2 ugers frustrationer over Burma trænger jeg til en velbrygget øl. Måske løsningsforslag kan afløse frustrationen, den kreative tanke har ihvert fald før vist sig i forbindelse med store øl og fx. DSUere eller medlemmer af IBIS.

Den 27 smutter jeg til Chiang Mai - min mor, faster, kusine og kusines datter ankommer den 28 om morgenen. Jeg glæder mig til at vise matriarikatet Thailand, bjergene i nordthailand, listige steder og unik shopping i Chiang Mai, og jeg skal selvfølgelig have den milionmiliard knus og 1000er bekymrende bemærkninger, som der følger med besøg fra lederskabet af min gen-pulje. Det bliver dejligt.

Inde hos naboen lakerer de gulve og dampene når også her ind, så jeg lufter grundigt ud…Jeg er mere bekymret for dem uden åndedrætsværn. Man er vel faglig.

I morgen er jeg skridt tættere på de 30, det kan jeg så sidder og fundere over her i lak-dampene

Overalt på grænsen hvor jeg kommer frem, er folk berørte af katestrofen. De er meget bange. Bange for deres familiemedlemmer er døde, bange om flygtningestrømmene fra katestrofeområderne vil foregå gennem landminefelterne på grænsen. Bange for om der ris nok nu, i morgen eller om et år.

Jeg er bange for om FN når ind i tide, eller epidimierne allerede er i gang, jeg er bange for at situationen kan destabilisere regionen. For Kina har store handelsinteresser i Burma og Indien, der ikke interessede i flygtening fra Burma, tester atommissiler der kan nå Kina.

Jeg har fået nogle billeder af en god ven. De er inde fra Burma, spørgsmålet er om vi overhovedet kan forstå hvad der sket. 

Jeg spurgte mine venner mens de var ved at dele en flaske dårlig whiskey om de følte en slags dårlig samvittighed. De svarede mig, at man ikke kunne have skyld over at leve, grine eller elske.  

Folk har mistet alt hvad de ejer og deres styre leger Nord Korea. Kan vi overhovedet forstå at generalerne hellere vil slå deres befolkning ihjel ind at lukke UN ind.

Det har i lang tid været en selvstændig pointe, at ikke skrive noget som helst der kunne minde om seriøst på den her blog. Men sandheden er bare, at verden sjælden hænger sådan sammen.

Burma har brug for hjælp. Befolkningen er i forvejen tvunget i knæ af militærdiktaturet og nu er de ramt af en cyklon, der gør dem sultne, hjemløse og syge. Det er svært at forstå men mine venner fortæller om lig i vandet, om manglen på mad og om en stat (et styre) ude af stand til at tage vare på sit folk.

Så please giv lidt til katestrofeofrene.

1. maj blev afholdt i haven Chiang Mai med BBQ og svinekoteletter, desuden fandt vi en hjemmeside, hvor man kunne høre sangen internationale på mange forskellige sprog. Hvilket alt i alt må betyde at denne 1. maj må have været den mest uskyldige 1. maj i mands minde. Jeg savnede alle derhjemme, og ville hellere end gerne have frossent i fælledparken.

I dag tager jeg nord på til det skønne Mae Hong Son, jeg har været der i tørtiden og glæder mig nu til at se hvordan naturen har forandret sig under de sidste 6(!) dages regn.

Lige om lidt skal jeg og smøre en mad, på mørkt brød med Danablu ost, mad jeg fandt i et kæmpe indkøbscenter i går. Jeg spiser jo ellers mest Thai-food, men altså en god ostemad er svært at sige nej til.   Men meget anderledes end den sædvanlige morgenmad i Mae Sot (billedet øverst)