(solnedgangen fra min lejlighed på 14. etage, stik den Vanløse!) 

Det er ligeså svært at være alene og rodløs i BKK, som det er at være en generet og stille pige i KBH.  Jeg fået nogle gode sunde venner, som jeg laver gode civilsamfundsopbyggende aktiviteter med.

En af dem er fra Pakistan. Vi var meget kede af bomben mod ambassaden i Islamabad. Derfor organiserede vi “Pool against fundamentalism- we put the FUN in dys-FUNktional” Jeg vandt i hvert fald en (ud af en milion) runder.

Jeg håber I kan bruge ideen i DK, kom så ud og spil noget pool. 

Relationen mellem vores to lande genoprettes her med en våd møsser med godt med pakistansk kæmpe næse. Det er ligesom i Skipper Clements morgensang: Kirkens sorte skadesværme - Skal sig for pigernes latter beskærme. Fundamentalisme nej tak 

Mini-FN!

Dametur! (vi går med røde sokker!)

På min højre side min lille og dejlige Mutti, på min venstre side min ligeså dejlige faster, og til sidst men osse skønno: min kusine.

(Min søde Kusinekusine og en banansplit (det har jo aldrig skadet nogen))

Fra den 28 maj til 7. juni var jeg velsignet med familiebesøg fra Danmark. Og ja min fire måned lange rundrejse gjorde at jeg havde savnet dem meget. Jeg blev selvfølgelig givet mange knus, nusset og forkælet.

Vi oplevede så meget at det er næsten umuligt at beskrive her. Turen foregik i 3 etager.

1. Chiang Mai, templer, massage og god mad og zoo

2. Chiang Dao. Et fantatisk sted i bjergene 1,5 time fra Chiang Mai. (google Chiang Dao Nest) Det var perfekt afslapning, i smukke omgivelser. Vi red på elefant, besøgte huler og nåe ja fik massage.

3. Bangkok. Sidst men ikke tog vi til BKK og dyrkede lidt shopping og sight seeing.

Alt i alt var jeg godt tilfreds. Det er ikke sidste gang at jeg har tvunget familien til Thailand:-)

Min kusinekusine hilsner på thai-skolebørn

Den 27 maj var jeg på endagstur til Cambodia. Selvom man kun flyver en time fra Bangkok er det helt anderledes. Allerede da jeg gik ud lufthavnen begyndte taxamændene at hive i mig og min rygsæk. Jeg kunne ikke se dem på grund af rygsækken, så jeg håbede de ikke var lommetyve:-)

Jeg vidste godt en tuktuk kostede omkring 2 dollar, men sagde ok til 7 dollars og hoppede om bord. Jeg skulle til vej 592. Så kørte vi ellers rundt. Min chauffør fortalte mig en lang historie om, at han aldrig havde kørt i området før, og jeg tog mit asiatiske smil på og sagde til ham, at selvfølgelige kunne han finde vejen.

Vi kørte længere og længere ud i små gader, og lige efter han huggede min kuglepen, fortalte han at vejen var nedlagt. Det troede jeg ikke på, da min ven havde mailet adressen dagen forinden. Med kæmpe asien-smil udenpå fortalte jeg ham, at han skulle prøve igen. (Inden i mig, diskuterede jeg om jeg skulle slå ham på næsen eller i skridtet først). Så gav han op og kørte mig til gade 592. Jeg gav ham 10 dollars, som han kørte med. 

Så I kan tro jeg glædede mig til at komme tilbage til søde motorcykeltaxaer, der underbyder hinanden og siger man er smuk, så man vil køre med dem

Godt man har gået til street-fighting som barn…